Lokal forankring
Vi håber på at kunne skabe en samarbejdsmodel, som kan samle stat, kommune, fonde, vandværket, lodsejere, borgere og lokale foreninger. Bogø har Danmarks måske mest aktive lokalsamfund, og bogøerne skal have indflydelse på, hvordan området udvikles med skov, natur og rekreative områder.
Status lige nu i begyndelsen af 2026
Vi har fået tilsagn om finansiel støtte fra Miljøstyrelsen, og Naturstyrelsen har vist stor interesse for projektet. Forvaltningen i Vordingborg Kommune har givet faglig sparring lige fra starten af, og i øjeblikket kigger vi på finansieringsmuligheder sammen med flere private fonde og aktører.
Et større perspektiv
Lige nu er der mulighed for at opkøbe to gårde i indvindingsoplandet, og med årene kan der muligvis udvides med mere jord.